Sådan startede Far til fire

Elefanten Bodil Kjer med Lilleper

Bemærkning i S-tog
Den startede egentlig, da reklamemanden Olav Hast en dag i S-toget hørte et par medpassagerer tale om en bekendt, som nu var blevet far til fire. Han syntes, udtrykket lød sjovt og skrev det ned i den notesbog, han altid gik med.
Hvad det senere skulle udvikle sig til, kunne ingen forudse.

Politiken
Politikens daværende chefredaktør, Hakon Steffensen, fik i 1947 den idé, at bladet burde starte en typisk dansk tegneserie. Han forudså, at bladene inden længe ville blive oversvømmet af billige, amerikanske serier, det var jo kort efter afslutningen af anden verdenskrig. Han ville godt skabe en dansk modvægt, så han ringede til tegneren Kaj Engholm, der dengang var ved at blive et navn takket være tegneserien “Fedthas” i “Nationaltidende”. Steffensen spurgte Engholm, om han kunne komme med et forslag til en ny tegneserie.

Engholm og Olav Hast
Engholm ringede straks til de kreative idémænd, han plejede at samarbejde med, deriblandt Olav Hast, bad dem om at tænke med, og efter at flere ideer havde været oppe og vende, blev det Olav Hasts gamle Far til Fire notat fra S-toget, som tændte gnisten.
Så Engholm og Hast gik i gang med at sætte liv i en Far til fire familie og give hvert familiemedlem udseende og karakter.

Hvor er mor?
Man blev hurtigt enige om, at Far skulle være en enlig far, mens mor skulle være et mysterium. Hun kan være død eller have forladt hjemmet med en anden. Senere, da serien var blevet en succes, og Engholm og Hast ofte blev interviewet, vænnede de sig til det evige spørgsmål, "Hvor er mor?" Og det lige så faste svar var, "Vi véd det ikke, men vi lover at undersøge det".

Engholm alene
Olav Hast var fast leverandør af ideer og tekster til serien frem til 1973, hvor han selv ønskede at stoppe. Engholm fik derefter alle rettigheder til serien, hvorefter de daglige ideer i de følgende år kom fra Engholm selv, andre tekstfolk og avisens læsere.